top of page

Privat sundhedspleje

Sundhedspleje der sikrer, at du og din baby får den bedste start i livet

Nyfødt baby

Graviditet, et af livets smukkeste og mest betydningsfulde øjeblikke

Graviditeten er en tid fyldt med forventning og glæde, men der følger ingen manual med, når baby fødes og du/I vil have mange spørgsmål og bekymringer. Intet barn eller fødsel er den samme, og alle kræver forskellige tilgange og har forskellige behov.

Med privat sundhedspleje kan du opnå ro i sindet ved at vide, at du og din baby er i gode hænder. Jeg vil sammen med dig/jer finde ud af, hvad netop dit/jeres behov er, så graviditeten bliver så positiv som mulig fra start til slut.

Hvordan jeg kan hjælpe, og hvad jeg kan tilbyde

Som privatpraktiserende sundhedsplejerske har jeg mulighed for at tilbyde individuelt tilpasset sundhedspleje ud fra dit/jeres behov samt emner du/I måtte ønske at drøfte.

Jeg vil sammen med dig/jer hjælpe med til, at du/I får den bedst mulige start på familielivet eller hjælpe dig/jer til bedre trivsel i familien.

Alle forældre ønsker at gøre det bedste, men hvad er det bedste? Jo mere tryg en forælder er, jo mere trygt bliver barnet. Selv små babyer mærker og registrerer stress og usikkerhed hos en forælder. Dette kan starte en ond spiral, hvor i kan komme til at forstærke hinanden.

Der er mange små ting, som man ikke nødvendigvis tillægger en så stor betydning på kort sigt, men på lang sigt kan det blive udfordrende - f.eks. korrekt ernæring og søvn i barndommen kan have langvarige indvirkninger på barnets sundhed og trivsel.

Konsultation i klinik/hjemmebesøg 

Som sundhedsplejerske tilbyder jeg en børneundersøgelse i hver konsultation/besøg. Ydermere vurderer jeg blandt andet barnets sundhed, trivsel og udvikling. Jeg tilbyder dette i min klinik samt hjemme hos jer.

Telefon-/onlinekonsultation 

Jeg tilbyder online konsultationer, hvilket giver mulighed for støtte uanset hvor i verden, I befinder jer. Hvis det af diverse årsager ikke er muligt at komme forbi klinikken eller modtage hjemmebesøg.

Graviditet fra start til slut

En graviditet er en stor og smuk begivenhed i livet. I vil altid tænke tilbage på graviditeten. Det kan især være svært, hvis det er dit/jeres første barn. Jeg vil hjælpe med til, at du/I får en god og tryg graviditet fra start til slut.

Ammevejledning 

Der er skrevet og sagt meget om amning. Alle mennesker har en holdning til det. Jeg kan hjælpe med viden om amning på en professionel måde samt på en måde, så du minimerer stress, da stress påvirker amning og mælkeproduktionen.

Barnets udvikling

Generelt går sundhedspleje og børneudvikling hånd i hånd, og det er vigtigt at prioritere begge for at sikre optimal sundhed og udvikling for børn. Jeg tilbyder regelmæssige undersøgelser og konsultationer for at sikre, at barnets udvikling går den rette vej.

Familiens trivsel

Det er et stort ansvar at være med til, at familien har det godt, og det kan til tider virke til at være eller blive helt uoverskueligt. De mange behov en familie har, og hvordan kan de forenes med individuelle behov. Jeg kan hjælpe jer hver især med at få den bedst mulige trivsel på en sund og balanceret måde.

Skolebørn/mental sundhed

Børns mentale sundhed kan have langsigtede konsekvenser. Du/I er måske i tvivl om, om dit/jeres barn trives i skolen? Jeg hjælper dig/jer med tidlig opsporing og indsats for at hjælpe barnet bedst muligt.

Søvn

Søvn er noget af det vigtigste for barnets udvikling og trivsel. Jeg hjælper og vejleder jer til, at barnet får en god søvn. Når det kommer til babyers og børns søvn, kan du/I have mange spørgsmål, og dem kan jeg hjælpe med at besvare. 

Overgangskost

Mange forældre kan næsten ikke vente med at skulle tilbyde anden kost end mælk. Men hvornår og hvad hjælper jeg jer med at finde ud af, så vi finder ”vinduet” for hvornår, det lige præcis er bedst for barnet.

Modermælkserstatning (MME)

I ”junglen” af forskellige slags modermælksserstatninger hjælper jeg jer med at finde lige præcis den rette til din/jeres baby. Jeg har fagligheden samt erfaringen, som jeg vejleder ud fra, så baby får lige præcis den rette MME samt rette mængde ud fra individuelle behov.

    Psykisk screening (EPDS)

EPDS

Vi vil drøfte, hvordan det er at skulle være forælder eller være blevet forælder. Det er et screeningsværktøj og ikke et diagnosticeringsværktøj. Jeg tilbyder det til begge kommende forældre samt til begge forældre efter fødslen samt efter behov.

Medlem af dansk selskab for sundhedsplejersker

fagligt selskab for sundhedsplejersker
bottom of page